REJSEFORSIKRING

Den 01.08.2014 bortfaldt rejsesygedækningen på det gule sundhedskort. Dermed dækker det gule kort ikke i EU, når man bliver syg. I stedet skal man anvende det blå sygesikringskort, som kan bestilles på www.borger.dk Man kan læse meget mere om det blå kort på www.huskdetblåkort.dk og se hvad kortet helt konkret dækker i det EU-land, som man skal rejse til.

Det blå kort har en del flere begrænsninger i forhold til det gule kort og derfor anbefaler Trip Tour, at man kontakter sit rejseforsikringsselskab og sammen med dem vurderer, hvilken type forsikring man har brug for.

Trip Tour samarbejder med Gouda Rejseforsikring. Har du ikke en rejseforsikring i forvejen, kan du læse mere om deres produkter på deres hjemmeside og bestille en rejseforsikring, der sikrer dig mod alle de ting, som det blå kort ikke dækker. Klik her for at komme direkte til Goudas hjemmeside:

GENERELT ANBEFALER TRIP TOUR ALTID

  • Husk at bestille dit blå sygesikringskort inden afrejse, hvis du ikke har et i forvejen. Alle danske statsborgere kan bestille et via www.borger.dk Husk på, at det kan tage op til 14 dage for at få kortet tilsendt med posten. Man kan på Borgerservice få udleveret et midlertidigt bevis på det blå kort, hvis man ikke kan nå at bestille et med posten.
  • Husk at medbringe dit blå kort på ferien og altid have det på dig, når du står på ski.

Vi anbefaler, at man tegner en tillægsforsikring til det blå kort, så man er dækket for de begrænsninger, som det blå kort indeholder (bl.a. hjemtransport ved sygdom eller tilskadekomst og behandling på privatklinik eller privathospital).