SKIFERIE FOR BØRN

GUIDE TIL SKIFERIEN FOR BØRNEFAMILIEN

Det evindelige dilemma om, hvor man skal tage hen med børnene eksisterer stadig i bedste velgående. Vi får hver dag spørgsmål om, hvorvidt der er danske skilærere på destinationerne og hvorvidt man kan tage de helt små med i Alpernes vinterparadis. Ydermere møder vi ofte forældre og bedsteforældre, der er i tvivl om, hvilken destination der egner sig til netop deres familie.

Derfor har vi sat os for at lave en lille oversigt over, hvilke destinationer der er særligt velegnede til forskellige typer af børnefamilier. Vi har brugt en skala fra 1 - 5 stjerner. Læs med herunder!

Westendorf

Destinationen er perfekt for familier med små børn og nybegyndere. Pisterne, der går ned til byen, er lette og terrænet på det nærmeste bjerg er ikke sværere end at man sagtens kan komme ned - uanset niveau. Desuden er der garanti for danske skilærere! Trip Tours indkvarteringer ligger tæt på både pist, skiskole og lift.

Sölden

Sölden er ikke udformet som en decideret familiedestination, men grundet det varierede terræn er der store muligheder for, at de små kan blive trygge ved skiløbet. Trip Tours indkvarteringer er desuden tæt på både lift og pist, hvilket gør det nemt for hele familien at komme på ski. Mulighed for danske skilærere. 

Kirchberg

Destinationen henvender sig især til familier med børn, der har stået på ski nogle gange og dermed ikke er alt for afhængig af skiskole. Dette er på grund af skiskolens beliggenhed i midten af centrum. Hvis skiskolen ikke er det væsentlige, er destinationen ideel. Trip Tours indkvartering er tæt på lift og pist, og det er derfor nemt for hele familien at komme på ski.

Fiss

Fiss er det ideelle valgt når børnene skal med på ski. Mere end 45.000 m2 er reserveret til de mindste, og Berta’s Kinderland i Fiss er det nærmeste man kommer et vinterparadis for børn. Det er ydermere muligt at få passet de helt mindste, og hos Berta skifter de også gerne skiferiens yngstes bleer. Mulighed for danske skilærere!

Königsleiten

På grund af byens beliggenhed i forhold til lift og pist, er destinationen meget børnevenlig. Det er nemt at komme til og fra skiområderne og børnebakken ligger endvidere også i centrum. Skiskolerne tilbyder dog ikke dansktalende personale, hvorfor vi anbefaler, at man vælger dette område, hvis børnene ikke er afhængige af danske skilærere.