ØSTRIG

Østrig er om vinteren et af verdens bedste skiområder på grund af den smukke natur. Bjergene synes skabt til masser af aktiv ferie på ski. Landet byder på et hav af skræddersyede skidestinationer, hyggelige hoteller, kultur, spisesteder, spektakulære scenerier af sneklædte bjerge og meget meget mere.

I mere end 20 år har Trip Tour sendt forventningsfulde feriegæster på ski til Østrig med stor succes. Vi kender området godt og har nøje udvalgt vores destinationer og hotelprodukter, så der er noget for hele familien. Læs meget mere om vores destinationer herunder og få inspiration til din næste skiferie, uanset om du rejser alene, med vennerne, kollegaerne eller hele familien.

Trip Tour vinterprogram 2016/2017

DESTINATIONSOVERSIGT

  • Westendorf

    Westendorf, som ligger midt i det kæmpestore skiområde ”Kitzbüheler Alpen”, er en utrolig charmerende og typisk, østrigsk skisportsby. Westendorf har en unik beliggenhed, da pisterne ender i centrum – hvilket er noget, man ikke finder overalt! For børnefamilier er destinationen et fund udover det sædvanlige. Når man rejser med os, bor man så tæt på lift og pist, at det er en leg at komme på ski med børnene om morgenen.

    Se destinationen Se google kort
  • Kirchberg

    Den lidt mindre og hyggelige by, Kirchberg, ligger midt i Kitzbüheler Alpen i 837 meters højde. Byen er en typisk, østrigsk landsby, som byder på både cafeer, barer og en smule shopping. Byen ligger i skiområdet ”Kitzbüheler Alpen”, som er en sammenlægning af nogle af de bedste skiområder i Østrig. Med hele 1.081 km. pister er området vel nok Østrigs største skiområde. Et skiterræn som har udfordringer til både begyndere såvel som til de mere erfarne skiløbere.

    Se destinationen Se google kort
  • Königsleiten

    Zillertal Arena er det største sammenhængende skiområde i Zillertal. Når man rejser med os, bor man i Königsleiten, som ligger i 1600 meters højde og som dermed er den højest beliggende by i skiområdet. Byen er derfor også snesikker fra november til maj. Her holder man ferie uden at skulle med bus for at komme på ski, og man står på ski hele vejen hjem til byen og hoteldøren.

    Se destinationen Se google kort
  • Sölden

    Snesikre og fantastiske Sölden er Østrigs højest beliggende skiområde, og byder på godt skiløb i et fantastisk varieret terræn med god infrastruktur. I Sölden er der mulighed for gletcherskiløb, da gletcherne Rettenbach- og Tiefenbachferner er forbundet med det normale skiområde. Langt det meste af terrænet ligger over trægrænsen med store boulevarder omkring Giggijoch og det vanskeligere terræn omkring Gaislachkogel i 3040 meters højde.

    Se destinationen Se google kort
  • Obergurgl/Hochgurgl

    Obergurgl er med 1930 meters højde et af de mest snesikre og smukke skiområder i Østrig. Derfor bliver stedet også kaldt ”Alpernes diamant”. Alpernes diamant er en af de højest beliggende skibyer i Europa. Området består af selve byen Obergurgl og af hotelområdet Hochgurgl. Hochgurgl ligger i 2510 meters højde, hvilket er lige præcis over trægrænsen. For børnefamilier er destinationen et fund udover det sædvanlige.

    Se destinationen Se google kort
  • Fiss

    Som var byen placeret på en solterrasse, ligger byen Fiss på et sydvest vendt plateau i 1436 meters højde midt i det skønne skiområde "Serfaus-Fiss-Ladis". Det er nemt at stå på ski i Fiss! De store lifter, Sonnenbahn Ladis Fiss, Schönjochbahn 1 og Möseralmbahn har deres udgangspunkt midt i byen, ligesom de brede nedkørsler ender i byen. Skiområdet, Serfaus-Fiss-Ladis, har i alt 212 km. pister, og egner sig både til begyndere og mere øvede skiløbere.

    Se destinationen Se google kort