FISS (SERFAUS –FISS – LADIS SKIOMRÅDET)

Fiss - Et vinterparadis 

  • Byen Fiss er placeret på det solrige sydvestvendte plateau i 1.436 meters højde
  • Placering midt i det skønne skiområde Serfaus-Fiss-Ladis, med 212 km piste
  • Stort børneskiområde og ”kinderland” helt perfekt for børnefamilier
  • Masser af kontrollerede off-piste ruter

Som var byen placeret på en solterrasse, ligger byen Fiss på et sydvest vendt plateau i 1436 meters højde midt i det skønne skiområde: Serfaus-Fiss-Ladis. Byen, som blot huser 1000 indbyggere, har en lang og mystisk historie. Man mener, at ”solterrassen” blev beboet af keltiske stammer længe før vor tidsregning og efterfølgende har forskellige folkefærd gjort deres indtog i byen. Siden 1945 har skisportsentusiaster hver vinter indtaget området. Det har medført at skisportsområdet har sørget for, at minimum 80% af pisterne kan dækkes med kunstig sne, hvis himlens snefnug skulle udeblive.
Fiss rummer ydermere en del hyggelige cafeer og restauranter.

 

Omgivelserne

Det er nemt at stå på ski i Fiss! De store lifter, Sonnenbahn Ladis Fiss, Schönjochbahn 1 og Möseralmbahn, har deres udgangspunkt midt i byen, ligesom de brede nedkørsler ender i byen. Skiområdet Serfaus-Fiss-Ladis har i alt 212 km. pister, og egner sig både til begyndere og mere øvede skiløbere. Området indeholder 47 kilometer blå pister, 121 kilometer røde og 28 kilometer sort piste. Hvis man er mere til langrend, rummer Fiss også 112 kilometer af langrendsløb.
Skisportsområdet bryster sig af at kunne transportere 90.000 gæster i timen, hvorfor man ikke behøver at stå længe i kø ved liften! Selvom Serfaus-Fiss-Ladis ikke er lige så stort som de andre kendte områder i Østrig, kan området alligevel prale af at have fun-parks, et kæmpe freeride areal og to racing nedkørsler.

 

Indkvartering

Når man rejser med Trip Tour, bor man på det charmerende Hotel Garni Hubertushof i Fiss. Hotellet er centralt beliggende og der er kun få hundrede meter hen til både lift, skiskole og pist.

 

Børn og ski

Fiss er det ideelle valg når børnene skal med på ski. Mere end 45.000 m2 er reserveret til de mindste, og Berta’s Kinderland i Fiss er det nærmeste man kommer et vinterparadis for børn. Berta’s Kinderland ligger ved mellemstationen på den store Sonnenbahn lift, men der findes også en børnebakke blot 500 meter fra byens centrum. Det er ydermere muligt at få passet de helt mindste, og hos Berta skifter de også gerne skiferiens yngstes bleer.

 

Meget mere end skiløb

Fiss er andet og mere end gode pister, afterski og snevejr. Byen byder på en række gode restauranter og smukke historiske bygninger. Det er derudover muligt at købe lokale råvarer hos byens slagter og velrenommerede bageri. Der er en afslappet og hjertevarm atmosfære i byen, og de lokale får én til at føle, at man er stamgæst – uanset hvor mange gange man har besøgt byen.

 

Læs mere om Fiss ved at klikke her! (Åbner i en ny fane)

 

Vi tilbyder også skirejser til Westendorf, som du kan læse mere om via linket.

HOTELLER I FISS

  • Hotel Garni Hubertushof

    Hotellet er centralt placeret og dets beliggenhed er ideel for udflugter af enhver art – uanset om man ønsker skiløb, en tur på langrend eller et hyggelig cafebesøg. Det imponerende områdes store lifter ligger blot 500 meter fra hotellet, ligesom de store nedkørsler ligeledes ender 500 meter fra det familiedrevne Hubertushof. Hotellets værelser er flot møbleret i en charmerende stil med flotte træmøbler og et dejligt lysindfald. Opholdet inkluderer adgang til hotellets wellnessafdeling med sauna og infrarødkabine. Børnene kan boltre sig i det aktivitetsrum og hotellets solterrasse er det oplagte sted at nyde en kold øl.

    Se hotellet
  • Haus zur schönen Aussicht

    Beliggende på en bjergskråning midt mellem Fiss’ pulserende bymidte, liften Sonnenbahn Ladis-Fiss og den fantastiske nedkørsel Winklabfahrt lever Haus zur schönen Aussicht op til sit navn. Haus zur schönen Aussicht rummer over 6 ferielejligheder som kan kombineres og sammensættes i forskellige størrelser. Alle lejligheder er moderne indrettet med et dejligt, lyst lysindfald. Langt de fleste ferielejligheder har enten balkon eller terrasse med udsigt til de fortryllende, hvide bjergtoppe.

    Se hotellet

TRIP TOUR ANBEFALER

Skiområdet omkring Fiss er det oplagte valg, hvis man skal have børn med på skiferien. Grundet den gode infrastruktur, de nemme pister og Bertas Kinderland egner destinationen sig særligt godt til børnefamilien. Et lille bonustip: Fiss har oplevet en stigende popularitet iblandt danske børnefamilier de senere år. Derfor er der alle muligheder for, at ungerne får sig nogle gode venskaber på skiferien.
Fiss, Østrig

VORES ANDRE REJSEMÅL

Flere destinationer i Østrig

Trip Tour har mange andre spændende rejsemål i Østrig. Klik på linket herunder og læs meget mere om vores andre destinationer og hoteller.

TILBUD PÅ SKIFERIER

Se alle vores aktuelle tilbud her

Vi opdaterer løbende vores tilbudsside med aktuelle tilbud på skirejser. Klik på linket herunder for at komme til vores tilbudsside.