Zell am Ziller

Zell am Ziller - Skiparadiset ved flodbreden

  • Familievenlig destination og direkte adgang til skiløb i op til 2500 meters højde
  • Tyrolerstemning og østrigsk charme
  • 143 kilometer piste og med mulighed for mere end 625 pistekilometer i hele Zillertal
  • Stort udvalg af lejligheder og hotelværelser i alle størrelser

 

I hjertet af Zillertal ligger den lille idylliske by Zell am Ziller i 580 meters højde omgivet af de smukke bjerge Gerlosberg, Hainzenberg, Zellberg og Rohrberg. Med sin placering i midten af Ziller-dalen er byen indgangsporten til det fantastiske skiområde Zillertal Arena. I Zell am Ziller oser det af skiferiestemning. Floden Ziller løber gennem byen, og sammen med den gamle bys mange charmerende østrigske bygninger, skaber Ziller den perfekte ramme for en autentisk oplevelse af Tyrol og gemütlichkeit. Zell am Ziller er ideel for begyndere og let øvede skiløbere, men Zillertal Arena har mere end udfordringer nok til den erfarne skientusiast med skiløb i op til 2.500 meters højde. Zell, som byen kaldes af de lokale, er for alle. Uanset om du er kørende selv, er fløjet eller har taget toget, så er det nemt at komme rundt i Zell am Ziller. Byen har en utroligt velfungerende infrastruktur med busser og tog, og hvis du viser liftkortet, kommer du gratis med! 

 

Omgivelserne

Med udgangspunkt i Zell am Ziller står man på ski i det største sammenhængende skiområde i Zillertal: Zillertal Arena. Her findes fantastisk skiløb på alle niveauer og området er også kendt for sine gode snowboard-muligheder. Liftkort til Zillertal Arena er inkluderet i Trip Tours priser og dækker dels de 143 km. piste i Zillertal Arena, men giver reelt adgang til samtlige af Zillertals 625 km. piste. Herunder også Hintertuxer Gletscheren. Dermed er der reelt mulighed for skiløb 365 dage om året. For langrendsløbere findes der hele 49 km. præparerede langrendsløjper som eksempelvis den 18 kilometer lange Hochkrimml-Gerlosplatte i 1640-2040 meters højde. Zillertal Arena er højt beliggende og er derfor meget snesikker. Terrænet har pister i alle sværhedsgrader og byder på en variation, man ikke finder mange andre steder.

 

Indkvartering

Indkvarteringsmulighederne i Zell am Ziller dækker bredt fra moderniserede, charmerende, tyrolske lejlighedskomplekser til lækre hoteller med halvpension. Indkvarteringer er alle placeret centralt i byen og tæt på pist- og liftanlæg. Dette sikrer dét, som skiferien handler om: at stå på ski. Vi tilbyder hotelværelser i varierende størrelse for dig og dine nærmeste, men også store lejligheder med plads til alt fra to til ti personer. 

 

Børn og ski

Zell am Ziller er ikke bare børnevenligt – byen er et vinterparadis for de mindste. Hotellerne ligger i kort afstand fra list og pist, hvilket gør det nemt for familiens mindste at komme på ski. Zell am Ziller byder på nemme pister og der findes tre gode, lokale skiskoler for børn i alle aldre. Skiskolerne tilbyder en særlig pick-up service, hvor de henter børnene på hotellet om morgenen, hvilket kan løse mange udfordringer for børnefamilien på skiferien. For de mere øvede børn findes der blå pister, der kan udfordre de fleste.

 

Meget mere end skiløb

I Zell am Ziller har du, ud over godt skiløb, et fint udvalg af både butikker, restauranter, barer og diskoteker til at fordrive eftermiddagene med efter endt skiløb. Er man i bil, kan man også med fordel køre til byen Wald, hvor der findes mulighed for kanetur, wellness, svømmebad og meget andet.

 

Læs mere om Zillertal ved at klikke her! (Åbner i en ny fane)

Skileje

For at sikre at man får korrekt skiudstyr, og dermed bedst muligt udbytte af sit skiløb, anbefaler Trip Tour Intersport Strasser. Intersport ligger på Rohrerstrasse 1 i midten af byen, hvilket gør afhentning af skiudstyr nemt. Man får 10% rabat på leje af udstyr i Zell am Ziller, hvis man booker online via dette link https://www.intersport-strasser.at/

De nøjagtige priser på leje af udstyr findes på Intersports egen hjemmeside.

Udstyret bestilles online og kan hentes dagen før jeres første dag på ski.

Skiskole

Trip Tour samarbejder med Skischule Arena. Skiskolen har kontor lige ved siden af den store Achterbahn 1’s Talstation i Zell am Ziller.  

I generationer har familien Eberharter sørget for god undervisning af store og små i Zillertals bjerge. Skiskolen er velrenommeret for at ansætte dygtige og professionelle ski- og snowboardinstruktører, og er i Zell am Ziller anset for at have de mest passionerede og dedikerede undervisere. Alt dette betyder, at man kan være sikker på en dygtig og kompetent undervisning – uanset alder, niveau eller type. Skiskolen har åbent dagligt, men der er typisk ikke undervisning på lørdage med mindre, man køber privatundervisning. Man møder typisk ved skiskolens mødested ved Rosenalm-liften.  

Skiskolen tilbyder undervisning til både børn og voksne. Det er også muligt at bestille privattimer og timer til grupper. Skiskolen foregår hver dag i 4 timer. Det er opdelt således, at der er undervisning 2 timer om formiddagen og 2 timer om eftermiddagen.

Hvis skiløbet ikke udløser tilstrækkeligt med adrenalin, er det også muligt at købe en paragliding-tur hos Skischule Arena.


Idet vi ikke har rejseleder på destinationen, skal gæster selv henvende sig på kontoret og træffe aftale om skiskole.

Der er som udgangspunkt ikke danske skiinstruktører i Zell am Ziller, men skiskolen har erfarne engelsktalende instruktører.

Tryk på dette link for at læse meget mere om skiskolen og dens priser.

Zillertal Arena

Link til interaktivt pistekort for Zillertal Arena


Snesikre Zillertal Arena er det største sammenhængende skiområde i Zillertal. Hos Trip Tour dækker det inkluderede liftkort 143 km. piste i Zillertal Arena, men man har reelt adgang til samtlige af Zillertals 625 km. piste, herunder også Hintertuxer Gletscheren.

 Zillertal Arena er højt beliggende og derfor meget snesikkert. Terrænet lokker med pister i alle sværhedsgrader og i en variation, man ikke finder mange andre steder. Der er eksempelvis masser af gode muligheder for snowboardere med både en boaders funpark med halfpipe samt det såkaldte "boaders cross".

Med optimal lifttransport er det nemt at komme til Gerlos Platte, som er et meget attraktivt område for de knap så erfarne skiløbere. Vil man ud på den helt store udflugt, kan det varmt anbefales at tage ud til Übergangsjoch, som er områdets højeste punkt på 2500 meter.

Aktiviteter i Zell am Ziller

Ønsker man andet end skiløb, har man i Zell am Ziller rig mulighed for opleve andre aktiviteter.

BARER

Skiferie i Østrig er ensbetydende med afterski. I Zell am Ziller finder man derfor naturligvis også god stemning og kolde weissbier.

Krocha Alm  – Den bedste afterski i Zell am Ziller. Ægte schlager, tyrolerstemning og kolde Weissbier!

Saustadl Après Ski Bar – En typisk østrigsk afterskibar med masser af stemning lige ved siden af Zillertal Arena.

Tuxa Bar – En hyggelig og uformel bar med god stemning lige ved siden af skiskolen.

RESTAURANTER

Ønsker man god mad og en roligere stemning, er de hyggelige og stemningsfulde restauranter i Zell am Ziller oplagte at besøge

HeLeni - Fine Restaurant – Super lækker gourmetrestaurant i midten af byen. Spisekortet er internationalt med fokus på finere retter.

Gasthof Zellerstuben Restaurant und Hili Bar – En hyggelig, traditionel restaurant med både lokale og internationale retter.

Ristorante Quattro – Italiensk restaurant med alt fra pizza til pasta.

SHOPPING

Har man brug for en pause fra skiløbet, er der for de shoppelystne mulighed for at gøre et par gode indkøb i centrum af Zell am Ziller. Skulle man mangle udstyr til skiløbet, er der oftest også mulighed for at gøre en god handel i de lokale butikker.

Intersport Strasser  – Fører et bredt udvalg af skiudstyr. Har man behov for et par nye skisokker, vanter eller lignende, er dette stedet at besøge.

Gredler Moden –  Fashionabel butik med et bredt udvalg af nyere mode.

INDKØB

Skal der handles forsyninger til skiløbet, er der flere velassorterede supermarkeder med friske dagligvarer:

BILLA, supermarked, Bahnhofstraße 3

HOFER, supermarked, Talstraße 40b

SPAR, supermarked, Rohrerstraße 9

 

NÆROMRÅDER

Lidt længere væk fra Zell am Ziller ligger Aschau og Wald. Det er her, man kan tage til, hvis man har brug for en lidt større by med flere aktiviteter. Byen Gerlos har også et større udvalg af restauranter, barer, cafeer og butikker. Gerlos ligger cirka 15 minutter fra Zell am Ziller. Der går også lokalbusser hertil.

De nærmeste lufthavne fra Zell am Ziller er:
München (186 km.), Innsbruck (66 km.) og Salzburg (162) km.

ANDRE AKTIVITETER

Kan man slet ikke få nok af at kælke, kan man tage en længere tur til Bramberg/Neukirchen, hvor man kan prøve kræfter med verdens længste kælkebane. Med liftkortet til Zillertal kan du komme gratis med liften op til toppen og kælke de 14 km ned.

Sneniveau i Zell am Ziller

I løbet af vinterhalvåret er Zell am Ziller et meget snesikkert område grundet områdets høje beliggenhed. Fra uge 49 til uge 14 har niveauet i dalen de sidste mange år ligget på mellem 30-45 cm. sne og i bjergene har niveauet været mellem 85-145 cm. sne i samme periode.

AKTUEL SNESITUATION

Se de aktuelle snedybder og sneforhold for Zell am Ziller her.

LIVE STREAM FRA ZILLERTAL ARENA

Se live stream direkte fra skiområdet ved Zell am Ziller og følg med i vejrforholdene. Vi har samlet et udvalg at webcams, som transmitterer direkte fra Zell am Ziller. Klik her for at se mere.

     Højeste punkt 2500 m
     Laveste punkt 600 m
     Byens højde 580 m
     Antal lifter 51 stk.
     Stolelifter 22 stk. 
     Træklifter 18 stk.
     Kabellifter 11 stk. 
     Liftekap./time 81.000
     Km pister i alt 143 km. 
     Blå/grønne pister 43 km.
     Røde pister 89 km.
     Sorte pister 11 km.
     Off piste Ja
     Længste nedfart 11 km.
     Langrend 49 km
     Snekanoner Ja
     Skibus Ja
     Funpark Ja
     Nærmeste lufthavn Innsbruck, 66 km

 

HOTELLER I ZELL AM ZILLER

  • Gasthof Zellerstuben

    Med Gasthof Zellerstuben er man garanteret en central indkvartering midt i Zell am Ziller uden at være længere væk end 3 minutters kørsel med den gratis skibus fra den store lift Achterbahn 1, som fører en videre op i Zillertal Arena, der er det største skiområde i hele Zillertal.

    Se hotellet
  • Hotel Englhof

    Hotel Englhof ligger i midten i Zell am Ziller med den smukkeste udsigt ud over floden Ziller og Zillertals historiske bjergtinder. Lige uden for Englhofs dør standser den gratis skibus, som på blot et par minutters kørsel tager én op i Zillertals største skiområde, Zillertal Arena.

    Se hotellet

TRIP TOUR ANBEFALER

Vil du have en fantastisk skiferie, som stadigvæk er til at betale? Så er Zell am Ziller det oplagte valg! Her er der mulighed for at tage på den mere prisvenlige skiferie med vennerne, uden at der bliver gået på kompromis med skiløbet. Fordi man skal tage skibussen eller bilen hen til liften, er der færre mennesker i ved liftkøen sammenlignet med andre steder i Zillertal Arena, og ønsker man at opleve den traditionelle tyrolske skiferiestemning, er Zell am Ziller stedet!
Zell am Ziller, Østrig

Vil du læse mere om Trip Tours mest populære destination, så se her hvordan du kommer på ski i Westendorf.

VORES ANDRE REJSEMÅL

Flere destinationer i Østrig

Trip Tour har mange andre spændende rejsemål i Østrig. Klik på linket herunder og læs meget mere om vores andre destinationer og hoteller.

TILBUD PÅ SKIFERIER

Se alle vores aktuelle tilbud her

Vi opdaterer løbende vores tilbudsside med aktuelle tilbud på skirejser. Klik på linket herunder for at komme til vores tilbudsside.