Nogle gange overmandes vi mennesker af spørgsmål om, hvad det er, livet vil med os, og hvad det er, vi vil med livet. Er det vigtige at tjene flere penge? Består det betydningsfulde i at jagte drømmene, hjælpe sårbare medmennesker eller stifte familie? Til tider kan det synes som om, at rådvildheden lyser ud af os, næsten uanset om vi vil det eller ej. Det kan føles som om, at en ellers så skyfri og navigerbar stjernehimmel pludselig bliver mørk, som trak nogen stikket ud af universets lysende kompas. I disse øjeblikke er det vigtigt at komme i kontakt med det, der rører vores hjerter. For ligesom med tæerne er det vores hjerte, og de værdier det er forbundet med, som hjælper os med at holde balancen i livet. Og netop sådan et balancepunkt er Westendorf i Østrig for mig. På den største rejsedag i vinteren 2020 begav jeg mig afsted mod frihedens bjerge i en bus sammen med halvtreds andre – uanende om hvilket fællesskab og hvilket aftryk jeg ville ankomme med.

Ved første ørenlyd virker sytten og en halv time i bus umiddelbart ikke som det mest tillokkende i en verden fuld af hurtige løsninger, flyrejser og effektivitet, og derfor gruede jeg også for afgangen mod mit fristed i Tyrol fra Sjælør Station. Med alskens fordomme i bagagen satte jeg mig til rette i en bus, der bestemt var langt mere luksuriøs end de lokalbusser uden for Sønderborg, jeg voksede op med i halvfemserne. Med magelige sæder, god benplads og friskbrygget kaffe i busverdenens luksusliner blev mine fordomme om, hvordan en busrejse mod årets skitur ville se ud, hurtigt sat til skamme. Provianteret fra top til tå og med gode lydbøger i ørerne begav bussen fra SneXpressen sig afsted mod færgen i Rødby. Som var det en rejse mod fjernere himmelstrøg, fik vi lov til at nyde den smukke udsigt ud over Femer Bælt fra første parket, hvilket er en særlighed, når man tager bussen på skiferie med Trip Tour fra Sjælland i uge 2-9. Sejlturen over Femer Bæltet blev en smuk og tiltrængt mulighed for at strække benene og købe forsyninger til skiferien i færgens toldfrie butik, hvor smilene og grinene bredte sig ved udsigten til de søde ting og drikkevarer, vi stod over for at skulle indtage på resten af rejsen.

Ved udsigten til mange timer på de berygtede tyske motorveje ville det være nærtliggende at forestille sig, at børn, voksne og buschauffører ville tælle hver time, indtil vores fødder kunne mærke knitrende sne og frostklar luft under sålerne, men i stedet fik både passagerer og chauffører hver time til at tælle. Gode pauser og uforglemmelige øjeblikke med leg, hensyn og grin i højsædet fyldte stemningen i den ottehjulede dobbeltdækker, hvilket bevirkede, at tiden fløj, imens vi tilbagelagde Tysklands historiske Autobahn.
Aversionen ved tanken om at skulle tilbringe en nat i selskab med en busfuld fremmede i en femogfyrre graders vinkel, ville sandsynligvis resonere hos de fleste, og derfor fyldte en blød seng også mine drømme, inden rejsen mod vinterparadiset begyndte. Men den gode benplads mellem sæderne bidrog til en overraskende god søvn, og jeg kunne derfor tage veludhvilet på ski lørdag morgen. Fordelen ved at tage bussen på skiferie er, at man får hele otte dage på ski, da man ankommer lørdag morgen og først sætter næsen hjemad lørdag aften ugen efter, hvilket giver mulighed for at udnytte den bedst bevarede hemmelighed blandt de østrigske bjergtrolde: nemlig at have pisterne for sig selv om lørdagen, når alle andre sidder i trafikprop omring München.

Som jeg sidder her og skriver, ville jeg ønske, at jeg kunne viderebringe hvert enkelt lille øjeblik af glæde og fornemmelsen af det fællesskab, der blev skabt efter ganske få øjeblikke i bussen på vej mod Westendorf. Men det er svært at gengive hele rejser på enkelte linjer. Og sådan skal det nok også være. Man skal nok opleve det hele selv, sidde med kaffeoverstænkte, æselbøjede sider i sin gamle krimi og få øjenkontakt med en otteårig pige, hvis øjne stråler af forventning og drømme om bjergenes eventyr, før man kan mærke, at den distance, der sædvanligvis eksisterer mellem mennesker i vores samfund, på vidunderlig vis bliver brudt ned af den form for tæthed, varme og kærlige stemning, som afstedkommes af en busrejse mod stedet, hvor hjerterne berøres.

Vil du læse mere om vores busrejser, så klik her.

Af Thomas, Rejseskribent for Trip Tour